Landsindsamlinger forbydes

Det er Stjernepartiets holdning og mål helt at forbyde landsindsamlinger. Hvis en forening ikke kan få det til at løbe rundt i forhold til deres mål via kontingenter, frivillige tilskud og arv, må de lukke deres lukrative forretning ned. Sådan er det i erhvervslivet og sådan skal det også være for foreninger.

Det er i danmark ikke tilladt at “tigge” og vi kan ikke se at landsindsamlinger, er andet end tiggeri. Du må ikke stå foran supermarkedet med en raslebøsse og bede om en skilling til dagen og vejen, men lave store landsindsamlinger med raslebøsser og kæmpe TV shows, det er tilladt. Hvor er moralen henne.

Størstedelen af dem, der har tilladelse til landsindsamlinger, sender under alle omstændigheder overskuddet (efter at have hævet deres store lønninger) ud af landet og det er dårlig købmandskab. Tænk på at vi i forvejen bruger 16 milliarder (ja, du læste rigtig 16.000.000.000 kroner) til ulandsbistand. Hvad med om foreningerne meldte sig ind og søgte af den kæmpe pulje,

En af grundene til at tiggeri er ulovlig i danmark, er at det kan føles anstødende at skulle sige nej til en i nød. Det samme må gælde her. Alle TV reklamer der opfordrer til støtte appellerer til vores dårlige samvittighed. Vi får simpelthen en ørefigen, hvis vi ikke giver et eller andet beløb.

Lad os få stoppet dette vanvittige udplyndringprojekt.

Et virtuelt politisk parti…