Landbrugsstøtten fjernes

Det er Stjernepartiets holdning, at landbrugsstøtten helt skal fjernes. Landbruget modtager årligt 10 milliarder i støtte og dette betyder, at landbruget falder i søvn, da det kun er et spørgsmål om at producere der, hvor der kan hentes tilskud.

Undskyldningen med at andre lande også får støtte, betyder bare at hele verden falder i søvn og al udvikling overlades til politikerne og det er en frygtindgydende tanke. Lad os få iderigdom og innovation tilbage til producenterne og væk fra skrivebordene.

Istedet for støtte, skal vi have lavet en mulighed for skattefri opsparing i de fede år, som kan dække udgifterne i de magre år. Dette skal dog ikke kun være forbeholdt landbruget, men skal fungere i alle typer virksomheder.

En lille del at de 10 milliarder går dog til forskning. Dette skal selvfølgelig blive ved, men ikke som støtte. Forskning og fødevarekontrol skal 100% varetages af staten. Dette betyder ikke, at der ikke må forskes for private midler, men bare at staten har PLIGT til at forske i udvikling.

Hvor hurtig skal støtten så fjernes. For vores skyld kan vi fjerne den fra den ene dag til den anden (som man gjorde i New Zealand), men en nedtrapnings periode på 5 år er måske mere spiselig.

Lad os nu få vækket landbruget og gøre os konkurrencedygtige ved at være vågne og foran andre.

 

Et virtuelt politisk parti…