Sommerhuse som helårsbolig

Det er Stjernepartiets holdning at alt, hvad der idag kaldes “sommerhuse” skal tillades som helårsboliger og dette uanset, hvor længe man har ejet det og hvor gammel man er. At forbeholde visse områder som “rekreation” når man bliver “gammel” er en forkert tankegang. Vi skal alle have ret til at bo i et rekreativt område uanset alder. Det giver samlet set et bedre land og mere tilfredse indbyggere.

Som nuværende lovgivning er, må man kun bo et rekreativt sted fra 1. April til 30. September. Det i sig selv er temmeligt tåbeligt. Hvorfor må man ikke bo i et rekreativt område hele året. En hverdag, hvor man virkelig kan samle energi, til at være noget for samfundet.

For at gøre loven om sommerhuse mere uforståeligt, kan nævnes, at det er tilladt at bo hele året rundt på en husbåd i enhver havn. Der bygges huse, der går ud over vandet i havnemiljøer. Men at bo i sit sommerhus, uha, det er ikke tilladt. Forfærdelig lov, som skal afskaffes.

Lad os nu få en ædel og nobel lovgivning, der giver alle lige ret, så det ikke kun er et spørgsmål om, hvor der er penge at hente, men et spørgsmål om rekreative steder at opholde sig.

Et virtuelt politisk parti…