Online meningsmålinger

Det er Stjernepartiets mål, at det danske folkestyre skal tage det danske folk meget mere med i deres beslutninger. Beslutninger, der har en afgørende betydning for vores fælles fremtid.

Vores forslag er, at alle lovforslag, der er godkendt til behandling i folketingssalen, skal lægges ud til en meningsmåling hos folket.

Det er ikke vores mening, at folketinget SKAL rette sig efter meningsmålingerne, men det kan give dem et fingerpeg om, hvor de har folket henne og måske bruge en sådan meningsmåling til at rette lidt til, inden et forslag bliver vedtaget til lov.

Disse meningsmålinger skal forelægge inden 1. behandling i folketinget.

Dette ser vi som et stort skridt i retning af ægte folkestyre. Det burde resultere i nogle lovforslag, der er strikket bedre sammen og mere i trit med det folk, som de er ansat til at repræsentere.

meningsmålinger

Et virtuelt politisk parti…