Kys som omsorg

Det er Stjernepartiets holdning, at kys helt skal forbydes i forbindelse med daginstitutioner og andre institutioner, hvor man passer andres børn. Hvis en pædagog ikke kan vise omsorg på anden måde, skal man slet ikke være ansat.

Kys hører til blandt hjemmets fire vægge, når vi snakker børn. Som voksen hører kysset hjemme blandt dem, man elsker. Dette indebærer også, at “det franske kys” og “det amerikanske kys” blandt voksne er dybt godnat, set med Stjernepartiets øjne og forfladiger fuldstændig værdien af et kys. Dette kan vi desværre ikke lovgive imod, men at fjerne kysset som en omsorghandling i institutioner kan vi og det vil vi gøre.

Lad os få kysset tilbage til det, som det handler om og ikke forfladige en så værdifuld gestus. Kys må aldrig blive en omsorghandling, men forblive en kærlighedserklæring.

kys

 

Et virtuelt politisk parti…