Rejsekort for alle

Det er Stjernepartiets mening at indføre rejsekort for alle, som det eneste betalingsmiddel for offentlig transport med tog eller bus. Ingen rejsekort, ingen transport. Det skal være meget billigere at rejse med offentlig transport og helt uden administration.

Kortet skal laves væsentlig om i forhold til nuværende. Det skal ikke længere være et kort, der står penge på, men være et kort der er tilknyttet en konto, som beløbet trækkes på omgående. Scan ind når du stiger ombord og scan ud når du forlader og beløbet er trukket på den tilknyttede konto.

Prisen skal være ens over hele landet og baseret på kilometer. Om du tager metroen i København eller bussen i Hvide Sande, skal være fuldstændig ligemeget. Vi forestiller os en takst på 80 øre pr. kilometer, men den må tages op, så vi får en pris, der er rimelig. Det må godt koste det offentlige at have en infrastruktur. Infrastruktur skal ikke være en forretning, men en del af et velfærdssamfund.

Scannerne skal flyttes fra perronerne og over i toge og busserne. Enhver indgang og udgang skal have en scanner, så er det nemt og dette gælder ALLE busser og toge, også selv om det er udliciterede transporter.

Prisen pr. kilometer skal være den samme, uanset hvilken dag på ugen eller tidspunkt på året. Netop ved at bruge rejsekort, kan transportfirmaerne have et total overblik over, hvor mange vogne og busser der skal sættes ind hvor og hvornår og det skal de holdes op på. Der skal ALTID være plads, også uden at man skal stå op.

For at undgå svindel med stjålne rejsekort eller folk der scanner ud under transporten før de stiger af, skal der installeres overvågningskameraer ved alle ind og udgange.

Dette system vil måske koste lidt at implementere, men vil på sigt gøre det gennemskueligt at rejse i Danmark og de unge, kan få råd til at tage til fodbold i nabobyen og man kan få råd til at tage længere væk for at besøge familien. Turisterne har et nemt og overskueligt system at forholde sig til.

rejsekort

Et virtuelt politisk parti…