Export

Export er efter Stjernepartiets mening, et livsvigtig og livgivende område der gør, at vi har råd til den velfærd, vi har. Butikken Danmark er nødt til at indse, at for at få penge i kassen skal der sælges nogle varer til udlandet. Vi kan ikke leve af at sælge til hinanden.

Det er Stjernepartiets holdning, at vi skal have ansat nogle sælgere. De skal have et kæmpe katalog af dansk producerede varer at rejse med og så skal de bare ud i den store verden og sælge. Disse sælgere skal staten aflønne og deres opgave er at komme hjem med ordrer, der sætter dansk produktion på verdenskortet.

Det vil sige, at de virksomheder der skal være i kataloget, skal være danske og bosiddende i Danmark. De skal producere i Danmark og indordne sig efter danske vilkår, dette både hvad angår arbejdsforhold og at de betaler deres skat med glæde.

Stjernepartiet forestiller sig ikke, at disse sælgere kan alle produkterne til bunds og skal derfor være med på den moderne bølge, der kan koble sig op på videoforbindelser ved vigtige møder, så der kan komme bistand fra den enkelte producent. Sælgernes opgave er at sælge Danmarks fantastiske produkter og viden og de behøver ikke komme hjem uden en fuld ordrebog.

Virksomheder ved godt, at det ikke nytter noget at have et godt produkt, hvis ikke der er nogen, der kender det. Så på med vanten fra statens side og hjælp alle virksomheder, med at få spredt deres budskaber om de produkter, vi kan producere og som ingen kan undvære.

Der er en hel verden derude, der venter os og jo mindre vi knytter os til EU, des større bliver den. Så kære sælgere, pak kufferten og bring nogle ordre hjem til DANSKE virksomheder, så vi kan få overskud på handelsbalancen.

export

Et virtuelt politisk parti…